1. Download AR81Family-Linux-v1.0.1.9.tar.gz fra http://partner.atheros.com/Drivers.aspx fra en anden PC
2. Overfør filen  til Asus Eee med fx en usb pind.
3. Kopier filen til et nyt bibliotek
4. Start terminalen (ALT+F2 skriv gnome-terminal tryk enter)
5. Find biblioteket du gemte filen i
6. Skriv:

           tar -xzvf AR813X-linux-v1.0.0.9.tar.gz
           cd src
           make
           sudo make install
           sudo insmod atl1e.ko

    7. Test om der er internetforbindelse

Ellers følg tråden på http://ubuntuforums.org/showthread.php?t=1197614&highlight=1101ha

1. Download eeebuntu-3.0-standard.iso http://eeebuntu.virginmedia.com/Eeebuntu%203.0%20Editions/index.html
2. Lav en boot usb pind med denne vejledning http://eeebuntu.org/wiki/index.php/Unetbootin
3. Følg vejledningen http://eeebuntu.org/wiki/index.php/Step_by_step

Tryk Alt+F2

Skriv gnome-terminal tryk enter

Skriv

sudo dpkg –configure -a && sudo apt-get check -y && sudo apt-get autoremove -y –force-yes && sudo apt-get clean -y –force-yes && sudo rm -rf $HOME/.local/share/Trash/files && sudo rm -rf ~/.evolution/mail/local/folders.db && sudo find ~/.thumbnails -type f -exec rm {} \; && sudo rm -rf /var/log/*.gz && sudo updatedb && sudo apt-get update -y && sudo apt-get upgrade -y –force-yes

eller kopier det og tryk SHIFT+CTRL+V i terminalen for at indsætte det og tryk enter.

Installer ekstra programmer – kig her

Det vigtigste  kør denne i terminalen

gpg –keyserver keyserver.ubuntu.com –recv 2EBC26B60C5A2783 && gpg –export –armor 2EBC26B60C5A2783 | sudo apt-key add – && sudo wget http://www.medibuntu.org/sources.list.d/`lsb_release -cs`.list –output-document=/etc/apt/sources.list.d/medibuntu.list; sudo apt-get -q update; sudo apt-get –yes -q –allow-unauthenticated install medibuntu-keyring; sudo apt-get -q update

For at få programmet til at kunne lave mp3 filer installeres gstreamer0.10-plugins-ugly-multiverse via Ubuntu software center.

Start sound juicer (Lyd-cd-udtrækker) – Klik rediger – vælg instillinger- og vælg mp3 under lydformat. (Se evt. denne vejledning)

Men for at få en god kavlitet vil jeg foreslå at istedet for denne linje

audio/x-raw-int,rate=44100,channels=2 ! lame name=enc bitrate=128

bruger denne

audio/x-raw-int,rate=44100,channels=2 ! lame name=enc bitrate=320

320 bit er muligvis i overkanten – men du kan selv afgøre hvilken kvalitet du vil have dine mp3 filer i ved at studere emnet.

Fx. Denne artikel eller denne

Ophavsret

Ophavsret © 2008  Canonical Ltd. and members of the Ubuntu Documentation Project

Om navnet

Ubuntu is a South African ethical ideology focusing on people’s allegiances and relations with each other. The word comes from the Zulu and Xhosa languages. Ubuntu (pronounced “oo-boon-too”) is seen as a traditional African concept, is regarded as one of the founding principles of the new republic of South Africa

and is connected to the idea of an African Renaissance.

En løs oversættelse af Ubuntus hovedprincip er “medmenneskelighed”. En anden oversættelse kunne være: “troen på at der findes et universielt bånd der sammenslutter al menneskelighed”.

“En person med ubuntu er åben og til rådighed for andre, bekræfter andre, føler sig ikke truet af at andre har evner eller er gode, for han eller hun har en selvsikkerhed, der stammer fra viden om, at han eller hun tilhører det store hele og bliver formindsket når andre bliver gjort til grin eller formindsket, når andre bliver tortureret eller undertrykt.”- Ærkebiskop Desmond Tutu

Som en linux-baseret platform, bringer styresystemet Ubuntu ubuntu-ånden til software-verdenen.

Fri software

Ubuntu er dedikeret til principper omkring fri softwareudvikling. Vi opfordrer folk til at bruge fri software, forbedre det og give det videre.

At noget er “fri software” indebærer ikke nødvendigvis, at du ikke bør betale for det (selvom Ubuntu er forpligtet til at være gratis); det betyder, at du skal være i stand til at anvende softwaren på enhver måde, du måtte ønske: koden som fri software udgøres af er tilgængelig for alle som ønsker at hente, ændre, rette eller anvende den. Udover ideologiske fordele har denne frihed også teknologiske fordele: Når programmer udvikles, kan det hårde arbejde andre har udført anvendes og bygges videre på. Med ikke-fri software er dette ikke en mulighed, og når programmer skal udvikles må de begynde fra bunden af. Af disse årsager er udviklingen af fri software hurtig, effektiv og spændende!

Du kan læse mere om fri software og den ideologiske og tekniske filosofi bag konceptet på GNU’s websted.

Forskellen

Der er mange forskellige styresystemer baseret på Linux: Debian, SUSE, Gentoo, Red Hat og Mandriva er eksempler. Ubuntu er endnu en spiller i en i forvejen meget konkurrencepræget verden. Så hvad gør Ubuntu anderledes?

Baseret på Debian, en af de mest anerkendte, teknologisk avancerede og bedst understøttede distributioner, forsøger Ubuntu at skabe en distribution, der tilvejebringer et moderne og sammenhængende Linux-system til skrivebords- og serverbrug. Ubuntu inkluderer et antal udvalgte pakker fra Debian-distributionen og vedligeholder dens kraftfulde pakkebehandlingssystem, som tillader nem installation og fjernelse af programmer. I modsætning til mange andre distributioner, der kommer med store mængder af software, af større eller mindre brugbarhed, er Ubuntus pakkelister reduceret til et antal vigtige applikationer, der er af høj kvalitet.

Ved at fokusere på kvalitet producer Ubuntu et robust og funktionsrigt computermiljø, som er passende til brug både i hjemmet og i kommercielle sammenhænge. Projektet tager sig den tid, som er påkrævet for at kunne fokusere på de fine detaljer, og er i stand til at udgive en version hver 6. måned, som indeholder det nyeste og bedst af aktuel software. Ubuntu er tilgængelig i varianter til i386- (386/486/Pentium(II/III/IV) og (Athlon/Duron/Sempron processors), AMD64- (Athlon64, Opteron og nye 64-bit Intel processors) og Sun UltraSPARC-arkitekturer.

Skrivebordet

Skrivebordet er det du ser efter du logger ind på din computer, og det du bruger til at håndtere og køre programmer. Standard-skrivebordsmiljøet i Ubuntu er GNOME, en førende UNIX- og Linux-skrivebordssuite og -udviklingsplatform.

Du har mulighed for at installere skrivebordsmiljøerne KDE og Xfce, som hver har deres eget specielle udseende og egenskaber. KDE og Xfce er gjort tilgængelige i Ubuntu af henholdsvis Kubuntu og Xubuntu. Du kan endda installere en version af Ubuntu kun med KDE eller Xfce, hvis du vil.

Version- og udgivelsesnumre

Ubuntus versionsnummereringssystem er baseret på den dato vi udgiver en ny version af distributionen. Versionsnummeret kommer fra året og måneden for udgivelsen, og de reflekterer ikke softwarens reele version.

Vores første udgivelse (Warty Warthog) var i oktober 2004 så dens versionsnummer blev 4.10. Denne version (Intrepid Ibex) var udgivet i oktober 2008 så dens versionnummer er 8.10.

Opbakning og støtte

Ubuntu vedligeholdes af et hurtigt voksende fællesskab. Projektet er sponsoreret af Canonical Ltd., et holdingfirma grundlagt af Mark Shuttleworth. Ubuntus centrale udviklere er ansat i Canonical, og selskabet yder støtte og konsulentarbejde for Ubuntu.

Canonical Ltd. sponsorerer også en række andre åben kildetekst-projekter, som du kan få yderligere informationer om på Canonicals websted.

Hvad er Linux?

The Linux kernel, pronounced ‘li-nuks’ is the heart of the Ubuntu operating system. A kernel is an important part of any operating system, providing the communication bridge between hardware and software.

Linux blev bragt til live i 1991 af en finsk studerende ved navn Linus Torvalds. På dette tidspunkt kørte den kun på i386-systemer og var egentlig en klon af UNIX-kernen, oprindeligt skabt for at gøre bedre brug af den da nye i386-arkitektur.

Nu til dags, takket være et solidt udviklingsarbejde af folk rundt omkring i verden, kører Linux på stort set alle moderne arkitekturer / maskiner.

Linux-kernen har fået en ideologisk betydning såvel som en teknisk. Der er et helt fællesskab af mennesker, som tror på principperne omkring fri software, og som bruger deres tid på at gøre åben kildetekst-teknologi så god, som den kan blive.

Folk i dette fællesskab skabte initiativer som Ubuntu, standardkommitéer, der former udviklingen af internettet, organisationer som Mozilla-fonden, der er ansvarlige for at skabe Mozilla Firefox og utallige andre softwareprojekter, hvilke du uden tvivl har haft nytte af før i tiden.

Ånden i åben kildetekst, ofte tilskrevet Linux, påvirker programmører og brugere overalt til at drive fællesskaber med fælles mål.

Hvad er GNU?

GNU-projektet, udtalt “guh-noo”, blev startet i Januar 1984 af Richard Stallman, med det mål at udvikle et komplet UNIX-stil operativsystem som består udelukkende af fri software, kaldet GNU-systemet. Varianter af GNU-operativsystemet, som bruger Linux-kernen, er nu i vidtrækkende brug.

GNU-projektet er tæt sammenkædet med filosofien om fri software, som er centralt for de projekter der nedstammer fra den, som f.eks. Ubuntu. Konceptet om fri software forklares i afsnittet― Fri software – du finder længere oppe på denne side..